Vesterbrogade 86, Frisør Jenny
Frisør Jenny er en meget lokal og hyggelig frisørsalon på Vesterbrogade. Salonen er stiftet af Jenny. Jenny har boliviansk baggrund og frisørerne i salonen taler alle spansk – og alle taler også dansk – og flere af dem er i direkte familie med Jenny. Musikken er sydamerikansk (kumbia, merengue m.m) og selvom Jenny har været i Danmark i mere end 30 år er der ingen tvivl om at man her bliver klippet i en frisørsalon hvor aftrykket af Bolivia er tydeligt. Men niveauet af klipning er fuldt oppe på normale danske standarder.
Grunden til at jeg idag valgte Frisør Jenny var at jeg havde brug for en frisør på Vesterbro der kunne klippe mig med kort (dags) varsel. Der var tid hos Jenny.
Familiært og personlig stemning
Når man skal have vasket hår kan der ind i blandt godt ære lidt kø der salonen kun har en hårvask-stol. Der er dog sjældent travlt så det er ikke længe man skal vente. Hårvask er inklusiv i klipningens pris (sådan er det de fleste steder) og man bliver også tilbudt en kop kaffe. Kaffen er ok. Jeg blev ikke klippet af Jenny selv – men hun var tilstede – og fik en hyggelig og behagelig snak med frisøren om stort og småt. Frisørene kindkyssede hinanden når de kom og gik, der blev luftet en hund og talt gennem lokalerne om rejser til Bolivia, gadehunde og at regnskoven ikke skulle fældes.
Frisøren havde en god idé til mit hår og jeg er godt tilfreds med resultatet. Klipningen tog i alt 40 minutter og kostede 310kr.
Kan du tale spansk – eller skal have trænet dit spanske så er Frisør Jenny helt sikkert også et sted hvor det tager kegler at kunne smalltalke lidt spansk.
Frisør | Adresse | Kvarter | Online booking | Pris Herre/Dame |
---|---|---|---|---|
Frisør Jenny | Vesterbrogade 86 | Vesterbro | Ja | 310kr/310kr |
Kender du Frisør Jenny?
Hvor mange stjerner giver du?